Byg et stendige der holder for evigt

Et stendige eller stengærde er utroligt smukt og naturligt og kan holde for evigt, hvis du sørger for at opbygge det på den rigtige måde.

Det er utroligt vigtigt, at underlaget ved hver sten bliver ordentlig forberedt, inden du går i gang med at sætte stenene. Underlaget skal selvfølgelig kunne bære de tunge sten, så de ikke risikerer at synke og kommer til at stå ujævnt. Det skal også være veldrænet, så der ikke står vand i jorden ved stenene, som med tiden undergraver stendigets fundament.

Bundsikring af dit nye stendige, er som ved ethvert byggeri, et af de vigtigste faktorer, når man ser på holdbarhed af stengærdet.

Stendigets underlag starter med udgravning og planering

Underlaget til et stengærde forberedes ved, at du først fjerner det øverste lag jord, ca. 20-25 cm. Hvis der fx er rødder fra ukrudt, skal disse også fjernes. Underlaget rettes af, så det er nogenlunde plant. Bagefter så kan bunden stampes det med en brolæggerjomfru eller jordlop, så det bliver kompakt, og stengærdet ikke sætter sig.

Nøddesten på 16-32 mm. anvendes som dræn

Når underlaget er lavet, hælder du et lag nøddesten ovenpå i et lag af ca. 10 cm. Nøddesten er små sten med en diameter på 16-32 mm, som sørger for, at der er et godt dræn i stendiget. Nøddestenene skal også stampes med brolæggerjomfruen. Derefter fordeler du et lag afretningsgrus på ca. 10 cm, som også stampes godt.

Vælg sten der passer sammen til stendiget

Når du skal i gang med at sætte sten, er det vigtigt at være omhyggelig med udvælgelsen af sten til dit nye dige. Vælg de største sten til den første række i bunden af diget, og sørg for, at de bliver banket godt ned i underlaget, så de danner et solidt fundament for de næste sten. Du skal fylde jord op i stendiget, når den første række sten er sat. Det holder stenene på plads.

Stamp jorden godt bag hver eneste sten, så de står så solidt som muligt. En 2 meters 4x4 stolpe er rigtig fin til dette. I takt med at stengærdet bliver højere, fylder du mere jord op. Jorden fordeles let med en rive, som samtidigt sikrer, at det øverste jordlag er løst, så det er til at arbejde med.

Centrum Maskinudlejning

www.CEMA.dk

Horsens billigste udlejer

Slip for at flytte for meget rundt på stenene

Det er et puslespil at bygge et stendige, men det betaler sig at gøre sig umage med at vælge de enkelte sten, så de passer så godt sammen som muligt, på den måde slipper du for at flytte alt for meget rundt på de tunge sten og når hullerne i stengærdet er så små som muligt, siver jorden ikke ud med tiden.

 

Når stenene sættes på plads, er det vigtigt, at de hælder lidt ind mod midten. Det gør konstruktionen ekstra solid. Det er en god ide at bruge en målepind, hvor du har markeret den højde, du ønsker, stengærdet skal have. Så er det nemt at tjekke, hvor langt du er nået, og lettere at vælge sten i den rette størrelse. Du bør i øvrigt tænke over, hvordan du vender de øverste sten, så du får en pæn afslutning foroven på stendiget.

Billeder af stendig og stengærde - Vi har fundet et par flotte designs

Hvis du er entreprenør, så send dine billeder til os, og vi vil skrive hvem der har lavet indkørslen, samt linke til din hjemmeside, som tak for lån af billederne.

Produkter

Udlejning af maskiner til:​

> Jord arbejde

> Have og park

> Byggeri og beton

> Stillads og løft

> Værktøj og måling

Kontakt

Centrum Maskinudlejning

Bollervej 131, 8700 Horsens

Tlf.: 75 62 24 80

Mail: info@cema.dk

Åbningstider

Telefon: 75 62 24 80

Hverdage fra 08:00 til 17:00

Afhentning:

Alle ugens dage efter aftale.

 

Levering:

Alle ugens dage efter aftale.

  • Facebook
  • Instagram